Munkebjergvej 20, 2770 Kastrup  |  Telefon: 32 50 28 48  ​|  E-mail: info@johnny-beyer.dk

Mangler du et godt tilbud?

Vi altid klar med både gode råd & et godt tilbud!

Ring på 32 50 28 48

Skriv til os info@johnny-beyer.dk

Hvad skal jeg vælge

Når du sidder med farvekortet i hånden, kan det være en overvældende oplevelse. Der er meget at vælge imellem, at mange ender med at vælge det sikre og holder sig til hvide vægge, for den passer jo til det hele.

Eller også beholder man ”sin farve”, for den er jo egentlig meget pæn og trænger bare til at blive frisket op.

Men med et par tommelfingerregler er farvekortet ikke så svært at gå til. Og reglerne kan hjælpe dig mod den oplevelse og atmosfære, du gerne vil skabe med farver.

Når du skal have malet, er det vigtigt, at du får tænkt over, hvordan rummet ser ud. Er det en stue med store vinduer mod syd? Et køkken med et enkelt vindue mod øst? Et soveværelse mod nord eller en højloftet gang og entre?​

Mange vinduer

Har du mange vinduer og meget dagslys i rummet, kan du typisk vælge en kraftigere farve. Prøv at tænke på billeder fra Sydeuropa. Her er solens lys stærkt og her er stærke farver meget brugt. Hos os mod nord er klimaet koldere og solens lys ikke nær så skarpt, og farverne er ikke nær så kraftige. Disse forhold gør sig også gældende, når det handler om, hvilke farver du med fordel kan vælge at få malet med.

​Større stue

Du skal også tænke over, hvilken farveoplevelse du vil have. Skal rummet virke større eller har du en stor stue, som skal samles lidt?

Er din stue aflang med et plankegulv i længderetningen, får plankerne den til at virke endnu længere. Du kan samle den ved at male endevæggene i en mørkere farve og siderne i en lysere. Omvendt kan du gøre din stue længere ved at male endevæggene i en lys farve og male siderne mørke.

Og har du et rum, hvor der er højt til loftet, kan du ”trække” loftet ned ved at male det i en mørk farve. Er det modsatte tilfældet, kan du få en oplevelse af mere loftshøjde ved at male loftet i en lysere farve end resten af rummet.

​Spændende kontraster

Du kan også lege med oplevelsen, skabe harmoni eller kontrast i det rum, du får malet. Som oftest vil oplevelsen af et ensfarvet rum være harmonisk.

Men du kan skabe en spændende virkning ved at få malet en enkelt væg i rummet med en kontrastfarve. Og spændende kontrastoplevelse kan du også opnå, hvis dine ønsker går i retning af sarte pastelfarver.

​Blanke felter

Farvens glansværdi - hvor mat eller blank den er - kan du med også fordel bruge til at skabe en flot virkning med farver. Du får et spændende rum med et anderledes udtryk, hvis du lader blanke felter afløse af matte felter.

​Tapet eller væv

Men du kan jo selvfølgelig også vælge at få tapetseret. Og der er meget mere at vælge imellem end bare savsmuldstapet eller glasvæv. Spørg os – vi kan helt sikkert finde en løsning, der passer til netop dit hjem.​

Vi er medlem af:​

Malerfirmaet Johnny Beyer  |   Munkebjergvej 20, 2770 Kastrup  |  Telefon: 32 50 28 48   |  CVR: 75680511  ​| E-mail: info@johnny-beyer.dk

Vurderet 4.5 / 5 stjerner på baggrund af 17 anmeldelser på Facebook​